Første ophængning var en kæmpe succes

Perlepladen

Torsdag d. 15/3 2018 blev første etape af projekt verdens største perleplade lagt af én person hængt op i Sportscenter Herning. For Michael Faurby Hansen, som har diagnosen asperger, har det været en spændende dag, hvor han endelig kunne se sit arbejde fra de første 3,5 måneders effektivt arbejde blive hængt op.

Michael udtaler selv: “Det er stort. Det er stort, at der er nogen, der går hen og peger og tager billeder. Det varmer faktisk”.

Michael glæder sig til at han kan gå rundt på sin arbejdsplads i Sportscenter Herning og nyde første tredjedel af billedet. Men som han selv udtaler med et smil på læben “Jeg skal hjem og lægge mange flere perler”.

Se billeder fra dagen her, eller se filmen på tv 2 her

Michael har lagt ca 513.000 perler fra d. 1/12 2017 til 14/3 2018, og torsdag d. 15/3 kunne man altså for første gang se en del af billedet.

Der var mødt rigtig mange folk op, for at se perlepladen og være med til at se første del blive hængt op. Ud over at Michael selv var rigtig spændt på projektet, var han også rigtig glad for at det hele gik så godt.

Husk at følg det hele på facebook, hvor vi løbende vil lægge nyheder op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *